Esbjerg - København,  d. 26. aug. til d. 17. sept. 2022  

Parolerne:


JA - det gælder livet

Men de barske realiteter taler et utvetydigt sprog. Der er ingen kompromisser, ingen forhandling - og heller ikke et par ekstra kloder.

Klimakampen handler om vores eksistens.


Lyt til videnskaben

Det er en af Greta Thunbergs nøglesætninger. Den sætter fokus på sagkundskab, som burde være et udgangspunkt for enhver klimadebat - men er utrolig vanskelig at få øje på i de partipolitiske debatter. 


Klimakrisen kan løses - hvis vi vil

Mange må erkende, at tvivlen har bidt sig fast. Det er noget alle klimaaktivister kender til.
Situationen ER overvældende. Det ER op ad bakke.

Men Klima-Karavanen kan kun gentage ordene:

Lyt til videnskaben - ja, det gælder livet!

Fordi ...

Folk vil involveres. Befolkningen er langt mere engageret i klimasagen end politikerne på Christiansborg gør sig det klart.


Derfor har foreningen Klima-Karavanen taget initiativ til en vandring fra vest til øst for at synliggøre, at viljen til at konfrontere de barske kendsgerninger er til stede i rigt mål.


Dialog, debat og mødet mellem mennesker fra alle samfundslag må være nøglen til de livsvigtige og kreative visioner om fremtidens Danmark - for en grøn omstilling handler ikke blot om teknologiske fix, men også om omstilling af levevis og infrastruktur.


Og hvem siger i øvrigt at fremtiden tegner sort?

Måske står vi over for den mest spændende epoke i menneskehedens historie.


     

  Tak til:

 

       KR Foundation, Miljø- og energifonden

       Græsrodsfonden, Aage V. Jensens Fond,

       Frederikssund Klimaforening, Gaiafonden

       Veluxfonden,1.Majfonden, Tuborgfondet


I Esbjerg havde en lokalgruppe gjort en kæmpemæssig indsats for at promovere begivenheden. Men da vi dagen før afgang samledes på Rådhustorvet, kunne vi med lidt god vilje kun tælle 20 mennesker, der var mødt frem. Spænding var udløst: Det ville blive op ad bakke.

Vi nåede akkurat at indhøste ros og anerkendelse for initiativet, før et tordenskrald efterfulgt af en monsterregn af tropisk dimension bogstavelig talt satte Rådhustorvet under vand.















Tur rundt i Esbjerg


 

Esbjerg


Regnen stilnede af, og i Fønix Teatret var maden klar. Overnatning på gymnasiet.


Før karavanen næste morgen tog afsted, fik vi et oplæg fra Poul Eck Sørensen fra Esbjerg Fredsbevægelse om klimaforandringer og risikoen for politisk ustabilitet.


Her er atomvåben en joker. I mange kredse rubriceres disse våben blot som en forlængelse af det militære kapløb. Men det er helt andre kræfter, der er tale om. De tekniske varslingssystemer – som jo er en del af afskrækkelsesberedskabet – skal i en trusselsituation træde i funktion af sig selv og vil udløse den ultimative krig.

Det centrale er ikke kun eksplosionerne, men også den mængde af støv, der hvirvles op. Det vil danne et kompakt skydække og skabe en arktisk vinter over hele kloden. Det meste liv vil herefter forsvinde.

 


Her er vores beretning:   

Frokost med fuld musik i Tjæreborg

 

Bramming


20 km senere ankom karavanen til Bramming gamle stationsbygning. Mad og husly sikret, men der var desværre også et alarmsystem. Efter kl. 22 satte det ind hver hele time med en skinger hyletone. Vores lille nøglebrik kunne heldigvis stoppe alarmen – men så var samtlige deltagere også blevet lysvågne.

Næste morgen oplæg fra primus motor i Esbjerg lokalgruppe, Ruth Mikel Jensen, om klimaangst. Udgangspunktet var en fortælling om den unge mand, der var blevet dødtræt af al den snak om klimakatastrofer. Derfor tog han på interrail for at skabe sig en ferie fra de tragiske udmeldinger. Første stop var Italien – men her var flodernes vandstand på et kritisk lavpunkt, og folk var dybt bekymrede. Herefter Spanien – hvor skovbrande hærgede. Så Frankrig – som oplevede en ekstrem varmerekord. Intet sted fandtes et helle.

Han genfandt sig selv midt i et mareridt. Ingen flugt er mulig. Det ledte frem til den proces, som beskrives i Ester Kjeldahls bog ”Vi er sammen om at mærke det”. Her beskriver hun, hvordan angsten må erkendes, men i stedet for at miste modet, må man hente energien fra angsten og transformere den ind i et fællesskab om at kæmpe for en grøn og retfærdig fremtid.


Næste stop var Holsted, hvor landbrugskonsulent Lotte Angelica Kristensen fra SAGRO fortalte om landbrugets udfordringer. En noget overset klimasynder er lattergas, fortalte hun. Den er 300 gange så potent som CO2 og dannes ved nedbrydningsprocesser i husdyrgødning og gylle. Til sammenligning udleder landbrugets store maskiner kun en fjerdedel af de CO2-ækvivalenter, som udgøres af lattergassen.


 

Holsted

Vi vandrer mod Askov Højskole


Askov Højskole og Askov Efterskole var næste stop. Modtagelse ved Askov Bylaug, Vejen Kommunes borgmester (K) og to folketingskandidater fra henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre. Ingen var i tvivl om, at klimaforandringerne var det mest brændende emne, og begge folketingskandidater fremhævede, at deres parti var klar til at sætte alle sejl til.

Som i andre lignende situationer affødte dette vores utvetydige tilkendegivelse af, at vi netop stod dér på torvet i Askov, fordi den politiske indsats langtfra er tilstrækkelig.

Om aftenen var der en publikums-inddragende performance. Der var deltagelse af højskoleelever, efterskoleelever og en del fra bylauget. Første emne var ”klimaskam” – altså om man skammede sig over f.eks. at spise kød eller køre bil. Den bed hos de unge, som skammede sig gule og grønne over alle de uimodståelige tilbud om højt forbrug, som de ikke kunne sige nej til. For nogle midaldrende og ældre var det så som så med skammen. En mand på 60+ sagde, at når han sammenlignede sig med andre, var hans forbrug ikke anderledes end så mange andres.

Det næste afsnit handlede om, ”hvad kan jeg selv gøre?” Her mødte vi de kendte travere: Mindre madspild, genbrug, skraldesortering og mere kollektiv transport – lutter gode takter. Men hvis der skal komme en mærkbar nedgang i CO2-aftrykket, skal der nok andre og større boller i suppen. Måske er den største forhindring for grøn omstilling, at den voksne generation mangler forståelse for systemiske omstillinger. De ønsker ikke at udfordre deres livsform og den bekvemmelighed, som de fleste over 25 år opfatter som en menneskeret.



 

Askov

Mod Lunderskov passerede vi et museum for vindmøllebygger Poul la Cour. En genial, kreativ, arbejdsom og dedikeret Ole Opfinder fra slutningen af forrige århundrede. På hans skuldre står intet mindre end hele det danske vindmølleeventyr.

Han startede de første systematiske undersøgelser af vind, og hvordan vindmøller kunne skabe strøm eller brint.

Knap 100 år senere kunne smede fra Vestjylland bruge hans optegnelser og udforme de modeller, som blev konturerne til et fremtidigt vindenergisamfund. Alt i små ryk indtil visionen om den store Tvindmølle blev skabt og udgjorde flagskibet for håndværksmæssig snilde.

Den blev en manifestation af en ukuelig folkelig vilje til at imødegå tidens udfordringer.


















I slut 1990’erne forsøgte General Electric atsætte sig på et gryende marked.

Men dekunne ikke – de opskalerede blot modellerne, og troede at vinden lod


Den forreste vindmølle er fra 1897. Den bagerste er fra 1891 og fungerde som elturbine til gavn for Askov Højskole

               Udregning af profil for Vindmøllevinge



sig tæmme af deres mange forskningsmillioner. En af verdens største

virksomheder gav op, og lod de danskeproducenter sætte sig tungtpå det

nordamerikanske marked.

Ti år senere lykkedes det tyske Siemens at opkøbe jyske firmaer og knowhow. Nu var vejen banet for storindustri – og profit.

Den patentløse optakt var afløst af benhårde kapitalinteresser, og de danske vindmøllebyggere manglede økonomi til produktudvikling. De mange producenter blev samlet hos Vestas, og udviklingstempoet måtte sættes i slæbegear for at undgå produktudviklingsdøden. Man havde et forspring med et godt og konkurrencedygtigt produkt, men midlerne var små. Derfor kunne Siemens i mange år gå solo på det voksende marked for havvindmøller. Virksomheden havde nærmest ubegrænsede udviklingsmidler i baghånden. En hjælpende hånd – f.eks. en ordre på 100 Vestas havvindmøller – ville have betydet alverden for virksomheden. Men venstreregeringen styrede benhårdt ud fra tesen om, at fremskridt skabes af markedskræfternes frie spil.

Vestas overlevede med nød og næppe – ikke mindst fordi aktiekapitalen

var spredt i små portioner hos titusinder af husstande, som ikke lige lod sig overrumple af et spekulativt aktiekøbstilbud.

Danmarks første "vindtunnel"

til måling af vingernes effektivitet

 

Lunderskov




Vi kom således ud i en skolegård, hvor alle elever havde taget opstilling. Her takkede vi for lån af deres skole – og specielt henvendt til de yngste årgange spurgte vi, hvor mange der havde hørt om klimaforandringer. Op fløj en skov af hænder.













At tænke sig, at disse 7-8-9-årige nu skal høre i detaljer om en verden i klimakrise – og de herefter møder de voksnes verden og må erkende, at man endnu ikke tager problematikken så alvorligt, at man seriøst diskuterer, hvordan samfundet kan indrettes, så nutidens børn og deres børn kan få en fremtid.











De vakse unger insisterede også på at følge os et par kilometer på vej.

 

Kolding

På Axeltorv holdt Benny Dall, tidligere Enhedslistens byrådsmedlem oplæg. Han fortalte blandt andet, at han havde observeret, at rigtig mange havde taget vores gratis klimaavis og været forbløffede over at læse en seriøs avis - uden reklamer!













Benny Dall holdt oplæg på Axeltorv i Kolding


Han kommenterede vores paroler som han stort set var enig i - dog sagde han, at man ikke bare skal lytte til videnskaben, men også til egen intuition, idet det jo er tydeligt, at klimaforandringerne allerede er i fuld gang.

Fra Axeltorv gik karavanen sidst på eftermiddagen til Kolding Friskole lidt udenfor byen.


Deltagerne kunne nu se frem til en fredelig event-fri aften. Det var ren luksus efter fem intense dage.


Næste morgen fik vi at vide, at eleverne (7-16 år) havde spurgt til, hvem der overnattede på deres skole – og da de hørte, at det var noget med klima, insisterede de på at mødes med os.




Middelfart Klimafolkemøde var en milepæl for Klima-Karavanen. Vi havde satset på at komme til stedet om torsdagen og herefter tilbringe en behagelig og afslappet fredag med at kigge på de mange boder med allehånde klimavisioner. I stedet fik vi tilbudt et telt fra kl. 10 til 18, hvor vi kunne præsentere brudstykker af karavanens temaer. Vi fik i hast samlet 12 programindslag à en halv time og leverede et potpourri af de events, som ville komme på turen.

 








 

 I  Karavaneteltet under et af oplæggene

 

Før ankomsten til Folkemødet nåede vi at se, hvor en af de bærende søjler til den gamle Lillebæltsbro går i land på Fynssiden. Imponerende.

Hvile blev der ikke meget af – men en fornøjelse at være blandt venner.

 

 

Middelfart

 

Brenderup

Inden afgang fra Brenderup fik vi de venligste hilsner med på vejen

Dagen derpå med start kl. 10: En målrettet vandring mod Brenderup Højskole. Her blev vi præsenteret for en fantastisk kombination af kreativitet, permakultur og et stort internationalt udsyn.


Om aftenen deltog vi i et møde med eleverne, hvoraf mange kom fra udlandet. Vi talte bl.a. om transport og om at begrænse biltrafikken.

En ældre japansk kvinde, som med stor overvindelse havde taget mod til sig, spurgte på et noget usikkert engelsk: Do you have car factories in Denmark? Der blev stille – og inden vi fik svaret, sagde hun stille: We have a lot …


Men det var tydeligt, at lysten til at lave fundamentalt om på gældende praksis var mere begrænset – i hvert fald udadtil. Landbrugstoppens eget svar på miljø- og klimakrisen er at skabe tekniske løsninger – ”og vi er allerede langt”, som der blev sagt. Landbruget kunne ikke se, hvorfor man skulle snakke neddrosling af svineproduktion, når Danmark efter deres mening er frontløber og producerer kød med et af verdens mindste CO2-aftryk – samtidig er dødeligheden blandt nyfødte grise ikke er højere end hos de økologiske landmænd.

At landbruget mister erhvervsaktive, at gennemsnitsalderen for en bonde er 56 år, og at prisen for et gennemsnitsbrug er 40 mio. kr., var ikke noget landbruget havde på dagsordenen. Stillet over for dette skisma oplyste landbruget, at det var ”udviklingen” – og den kan man ikke ændre på.

 

Vissenbjerg

Efter de spændende tiny-houses og oplæg om naturens eget netværk af samarbejdende vækster i Brenderup, havde vi en invitation til De Fynske Landboforeninger – også kaldet Centrovice – med hovedsæde i Vissenbjerg. Det repræsenterede en bondekultur af en noget anden kaliber.

Man tog imod os med en overdådig middag, hvor der stik imod sædvane var tilberedt en vegetarmenu – som supplement.

Man havde ventet 30-40 entusiastiske aktivister. Så mange kunne vi ikke mønstre – og de kunne heller ikke levere mere end godt en håndfuld fra deres medlemsskare.

Der var lagt i kakkelovnen til en hed debat. Landbruget mødte med bl.a. Niels Peter Nørring, klimadirektør i L&F, Jakob Lave, direktør i DLG og Frederik Petersen, Landbo Ungdom. Klima-Karavanen havde allieret sig med Kim Qvist fra Bæredygtig Jordbrugsfond og journalist Jørgen Steen Nielsen.

I debatten fremhævede landbruget, at erhvervet har gang i utroligt mange miljøforbedringer. Problematikkerne var kendte, og derfor var der store målrettede bestræbelser – og ingen bortforklaringer.


Jean-André Herbener, Jens Galschiøt og Carsten Jensen på podiet i en fyldt sal i Odense


I Odense var det lykkedes at sætte et møde op med kunstneren Jens Galschiøt, forfatteren Carsten Jensen og religionshistorikeren Jens-André Herbener. Overskriften lød ”Bæredygtighed, medier og aktivisme”.
















Galschiøt fortalte, at hvis man vil gøre en forskel, må man seriøst vurdere, hvad medierne efterspørger. Her er provokation et særdeles nyttigt redskab – også at sætte tingene på spidsen.

Carsten Jensen fortalte, at hvis man vil slå igennem, er det jo er en kæmpe fordel, at man i forvejen er et kendt navn – f.eks. fik 400.000 mennesker på en uge kendskab til, at han var blevet anholdt i en klimademonstration. Carsten Jensen havde tilfældigvis takket ja til at tale ved en XR-aktion og havde ikke på forhånd tænkt over muligheden af at komme i konflikt med loven. Selve arrestationen oplevede han nærmest som en spøg

Jens-André Herbener supplerede med klare – og lange – analyser af, hvordan samfundet styrer direkte mod afgrunden, fordi man ikke tager advarslerne alvorligt. Det er et åbent spørgsmål, hvad ”det at have ret”, kan bruges til, når medierne massivt efterspørger skandaler og hardcore sensationer. Medietække er en kynisk disciplin.

 

Odense



Det var måske også lidt optimistisk at sætte børn fra 6. klasse i gruppe med unge fra 9. klasse. Aldersforskellen på tre år betyder meget i denne aldersgruppe.



 

 

 

 

 

 





Elever fra Langeskov skole fulgte os på vej.


Men mødet var en stor oplevelse, og da vi forlod skolen, fulgte et halvt hundrede elever os på vej.

Senere fik vi at vide, at mødet havde betydet et løft i skolens prioritering af klimaundervisning.

Der var store udsving. Nogle var meget bevidste om sammenhæng mellem forbrug og klima – andre (et fåtal) resignerede fuldstændigt. Ikke på den provokerende måde – men de vidste helt enkelt ikke, hvad de skulle mene. De havde aldrig beskæftiget sig med emnet, og der havde ikke været voksne, som havde involveret dem i problematikken.

 

Lunderskov

I Langeskov fik karavanen et spændende oplæg. Overskriften var i al enkelhed: TRÆ. Her kunne Poul Erik Grønfeldt fortælle den banale historie om, hvordan et øget byggeri i træ kan oplagre og fastholde meget store mængder af CO2. I stedet brændes det oplagrede kulstof af i stor stil.

Næste formiddag var vi inviteret til at give en lektion om klimaudfordringerne for de største klasser på Langeskov Skole, hvor vi overnattede.









 





Sent på natten invaderde vi skolens store sal. Her rykkede vi rundt på borde og stole og arrangerede 36 mindre grupperinger og et fiffigt system, så alle elever blev blandet i små grupper. Alle klimabannere blev hængt op i lokalet, og der blev lagt blyanter og posters ved alle grupper. Vi ville ikke være prædikanter, men høre, hvordan eleverne selv oplevede klimaudfordringerne.


Senere var vi til møde med kommunens chef for afdelingen for Bæredygtig Udvikling, Mogens Michael Møller. Han præsenterede en netop færdiggjort rapport om, hvordan det stod til med klimatiltag i kommunen. Det var et arbejde bestilt af byrådet. Målet var CO2-neutralitet i 2040. Efterhånden en helt almindelig målsætning blandt danske kommuner. Rapporten var holdt i positive toner og et optimistisk sprog. En seriøs og gennemarbejdet gennemgang af muligheder.

Afdelingschefen fortalte bl.a., at der ikke var muligt at ændre den trafik, der stammede fra bilture fra landsbyerne og ind til de større arbejdspladser. Løsningen ville være el-biler med lokalt produceret strøm.

 

Det er i virkeligheden en fantastisk vision, som på et tiår kan ændre landskaberne omkring Nyborg - den kræver blot hurtigst muligt at involvere befolkningen.

Denne sidste udtalelse blev i flere omgang karavanens mantra.

 

 

 

 

Nyborg

I Nyborg blev vi modtaget af elever fra Nyborg Efterskole og ledt frem til et arrangement på torvet foran rådhuset.


 








Mariann  Brandt torvet i Nyborg

 


 

 

 

 

Slagelse

Under turforberedelserne havde vi fået en konstruktiv kontakt til FGU-skolerne i Korsør og Slagelse. De havde bl.a. gjort os opmærksom på værdien af de grønne håndværksuddannelser. Derfor ville vi gerne i kontakt med eleverne og snakke om den konkrete side af, hvordan klimaforandringerne kan imødegås, og om opbygning af et bæredygtigt grønt samfund. Der vil helt sikkert være brug for smede, elektrikere, tømrere og andre bygningsarbejdere. Og et samfund, der tager vare på borgerne, har også brug for sosu-arbejdere, pædagoger, sygeplejere og andre med ”varme hænder”.

Vi fik et par gode timer sammen med FGU’erne, hvor vi snakkede klima, fremtid og valg af uddannelse.




 











SUK-festival: Slagelse, Uddannelse og Karriere


Man anbefalede at vi deltog i et kommunalt arrangement: SUK-festivalen (Slagelse, Uddannelse, Karriere), hvor 6.000 unge fra kommunen ville være til stede. Det lød fint, og vi leverede da også et oplæg på en mindre scene om ”Klima og Grønne Uddannelser”.


Helle Ålsbøl, Slagelse Museum

Vi havde også modtaget en invitation fra Slagelse Museum. De ville gerne åbne dørene for deres udstilling om dagliglivet i købstaden for få årtier siden og fortælle om, hvordan begrebet bæredygtighed dengang var en ubetinget nødvendighed. Energirigtig adfærd, som man i dag laver kampagner for at opfordre til, var på vore bedsteforældres tid indiskutable vaner.

Museet havde også set sig varm på vores frontbanner, som de gerne ville medtage i deres samling.

Derfor blev det til en ekstra dag i Slagelse, hvor vi om aftenen fik besøg at en musiker og sang med på kendte slagsange fra en svunden tid. Så det endte endda med, at vi overnattede på museet.


 

Sorø

Indlægget afslørede, hvordan disse it-købmandsskaber trænger med en umenneskelig brutalitet og kynisme ind i psyken og gør brugeren til narkoman, inden nogen kan nå at orientere sig om, hvad der er på spil. Pludselig er man blevet en del af en scrolle-verden, som gør virkeligheden til en ”mulighed” – ikke en realitet.

For de sociale medier består verden af emotionelle højdepunkter – det andet er angstprovokerende. Når mange unge når 18-20–års alderen, er de klar til en stress-diagnose.

Konklusionen var, at denne forretningsorienterede psudovirkelighed måske bliver den allerstørste forhindring for grøn omstilling, fordi selve det eksistentielle værdigrundlag er væk. Klimaforandringer er teoretiske – mens angsten for at være uden for oplevelsernes epicenter er det konkrete.

 

Samme aften havde Stenlille borgerforening taget imod et tilbud om at låne karavanedeltagere til en snak om klima. Det blev en samtale om den vanskelige situation, området var havnet i, da stort set alle husstande i Stenlille bruger gas til opvarmning. Selvom alle havde været vidende om de fossile ressourcers begrænsninger og deres problematiske indvirkning på det globale klima, havde man fra Christiansborg ikke formået at tænke langsigtet. Man havde blot fastholdt en

billig energikilde, så længe som muligt,

selvom det kunne forudses, at der

engang ville skabes en kaotisk tilstand.

Hvad skulle indbyggerne i Stenlille og

omegn stille op i den situation?










Hvad er årsagen til, at politikerne ikke for længe siden har taget højde for situationen? Hvem er ansvarlig – og hvem kan man overhovedet spørge?

Klima-Karavanens banale løsninger for Stenlille – som for resten af landet – er: Vindmøller, solceller, jordvarme, store varmepumper og bedre isolering af husene.

Det er i øvrigt et budskab med 50 år på bagen.

Plakat af Siska Balslev

 


På Sorø Borgerskole  var der sat et møde op om en joker i klimadebatten: Den digitale omstilling.

Vi fik et fantastisk indlæg om de sociale medier og deres enorme fangarme.

Siska Balslev, er tidligere influencer. Hun fortalte, hvordan hun som almindelig, ung bruger af teknologiske muligheder pludselig befandt sig midt i en kulørt pengemaskine. Jesper Balslev, der har skrevet ph.d.-afhandling om emnet, kunne gå i dybden og forklare, hvordan tilsyneladende uskyldige kampagner for markedsføring er fyldt med snyd og ulovligt indsamlede data.

 

Sorø 2

Næste dag var ”Naturens Dag”. Her havde lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening i Sorø inviteret karavanen til at deltage i et arrangement ved Kongskilde Naturcenter, som ligger i et smukt område lige ved Tystrup sø syd for Sorø. 

Her var flere hundrede mennesker fra mange forskellige grupperinger mødt op – måske netop de kræfter, som hver på sin måde skal bære den grønne omstilling frem.

Vi forstod, at Ukraine og Rusland har været som Danmark og Sverige. Naboer på godt og ondt – mest godt. Lige indtil den frygtelige krig brød ud. En af de flygtede ukrainere fortalte, at lige pludselig stod 400 hjemløse mennesker udenfor det økokollektiv, hvor hun boede. Senere blev kollektivet smadret, og alt var kaos. Årtiers arbejde med økologisk jordbrug blev splintret. På det menneskelige plan var det værste måske, at selv hendes russiske moster troede hun løj, når hun forsøgte at fortælle om krigen. To tætte broderfolk, hvor hadet nu er vokset til en dimension, hvor alene lyden af russiske stemmer kan skabe desperation for krigens ofre i Ukraine.

At konflikten har skabt en europæisk oprustning uden sidestykke, er en anden katastrofe. Verden har ikke råd til en komplet idiotisk krig, som ingen – udover våbenindustrien – kan vinde.

 

Hallingelille

Hallingelille økolandsby er et forsøg på at skabe en bæredygtig boligform i landlige omgivelser. Den ligger ca. 10 km fra Ringsted og består af godt 20 huse samlet om et fælleshus. Stedet huser mange børnefamilier og har også et oldekolle.

Men Hallingelille er også del af noget større: Et globalt netværk af økosamfund – både i Danmark og andre steder i verden. Bl.a. også i Ukraine.

Da flygtningestrømmen fraUkraine kulminerede efterden russiske invasion,

havde Hallingelille overskud til at tage imod 40 fordrevne ukrainere. Deres fortællinger om krigens elendighed, var hjerteskærende.

 

Lejre


Lejre Klimagruppe havde kontakt til en teatergruppe fra Kenya, Nafsi Africa, som var på danmarksturné. Deres stykke handlede om, hvordan man i Kenya oplever miljøødelæggelser og klimaforandringer. Det gav et kig ud i en verden, som er betydelig hårdere ramt af global opvarmning end Danmark og Europa.

Der var på forhånd lovet musik, sang, drama og dans med et stykke, som havde titlen ”My Planet”, og vi så frem til en makaber forestilling om nød og elendighed. Måske også om skyld og skam med tydelig adresse til mennesker på vore breddegrader.


Vi fik det hele – og til overmål. Men det hele indstøbt i en grotesk komedie. Mennesker fristes af produktion, plastic og penge - og det går ikke godt! De mister deres stolthed og identitet. Men heldigvis kommer de til besindelse og jager fristeren på flugt. Og hvilket stykke. Ingen jammer, ingen ynk, kun overskud, entusiasme, voldsomme trommer og dans og akrobatik, som nærmest tager vejret fra publikum. Vi grinede hele aftenen.


 


Efter showet måtte vi erkende at vores egen fremstilling af samme tema virker temmelig stereotyp i sammenligning. Livsglæden må ikke mistes – heller ikke når det tragiske budskab skal formidles.

 

Roskilde


Klima-Karavanen blev en ekstra dag i Roskilde, hvor der næste eftermiddag var fælles yoga i Folkeparken. Senere var der ”samtalesalon” på Katedralskolen med titlen ”Vores skønne grønne fremtid”.












Her indledte forfatteren Josefine Klougart med at fortælle om de magiske øjeblikke, hvor man pludselig føler et stærkt – næsten overjordisk – tilhørsforhold til naturen. Det er øjeblikke, som de fleste har oplevet. Måske er det netop den type erfaringer, der knytter os sammen og rummer kimen til en større forståelse af virkeligheden.

 



 

 








Næste morgen blev vi sendt afsted fra Hestetorvet af Kathrine Krone Laurent fra Byens Hus der trænede vores demokratimuskler, fleksibilitet og tolerance.

På vejen ind mod Stændertorvet i Roskilde fik vi følgeskab af en del klimaaktivister – bl.a. elever fra Roskilde Efterskole og en del musikere





















 

Herefter kunne Klima-Karavanen gå gennem Roskilde med fuld musik. På torvet talte bl.a. klimaaktivist og forfatter Kristina Stoltz og biskop Peter Fischer-Møller. Sidstnævnte om det religiøse sprog som følelsernes sprog. For mange opleves det nok som en falsk opsplitning af følelser og forstand – men positivt, at også kirkens folk forholder sig til ”skaberværket”.

Andre talere tog fat på emnet om bæredygtig mobilitet.


 

Albertslund

Rune Lykkeberg om at tale politikerne "op" - fremfor bare at skælde dem ud.

Klimadebatterne havde efter Rune Lykkebergs oplevelse været en katastrofe i mange år, fordi så mange urigtige påstande har fået alt for stor plads i medierne. Der burde være ressourcer til en research, der med det samme kunne aflive de mest vanvittige – og tidskrævende – påstande.

På Bytorvet i Albertslund var Rune Lykkebergs dominerende påstand, at klimanørderne skal tale politikerne OP. Hen mener ikke vi får et andet og bedre folketing, end det vi har - for ”hvor skulle det i givet fald komme fra?”. Der findes ikke noget alternativ, sagde han, og vi vinder intet ved at håne og nedgøre politikerne.













 

Som han talte, blev dråberne til regn – og regnen blev til skybrud. Pladsen foran scenen tømtes hurtigt – men under markiser og i døråbninger stod folk tavst og lyttede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Næste morgen - og i strålende solskin - sendte Mogens Lykketoft karavanen videre mod København. Han talte om, hvordan forståelsen for verdensmålene er trængt ind på direktionsgangene og har skabt en forståelse blandt verdens industrimagnater af deres ansvar for fremtiden.

Det var jo også på tide – kunne man tilføje.


Klimadebatterne havde efter Rune Lykkebergs oplevelse været en katastrofe i mange år, fordi så mange urigtige påstande har fået alt for stor plads i medierne. Der burde være ressourcer til en research, der med det samme kunne aflive de mest vanvittige – og tidskrævende – påstande.


Den varme sommer havde forladt os og var afløst af en frisk vind fra vest. Sådan set ret beroligende efter en periode med dramatiske varmerekorder og vandstandssænkninger i de europæiske floder. Med truende skyer over hovederne kunne lokalgruppen i Albertslund afvikle et omfattende og ambitiøst program.




 

 

 









Hovedtaleren var Rune Lykkeberg, chefredaktør på dagbladet Information. Under hans ledelse har avisen givet den klare udmelding, at man aktivt støtter bestræbelserne for en bæredygtig udvikling. Derved fravælger man den hævdvundne idé om, at alle synspunkter principielt har lige stor ret til at blive lanceret. Modargumentet er, at pressen skal være neutral, så folk selv har mulighed for at danne sig et billede af, hvilken holdning de vil tilslutte sig.


Rune Lykkeberg om at tale politikerne "op".

Alex Larsen fra Bedsteforældrenes Klimaaktion på scenen

 

København

Klima-Karavanen oplevede det unikke, at en mod-demonstration arrangeret af Klimarealisme.dk havde indfundet sig. Her påstod ihærdige mennesker hårdnakket, at det bedste, man kunne gøre for klimaet, var at sætte sig på hænderne og forholde sig passivt. Det var fristende at forsøge at finde ud af, hvad denne gruppe havde gang i. Normalt er det positivt med modspil – det giver anledning til møder og debatter.

På den anden side må der være grænser for, hvem man byder op til dans. Deres mission er at kaste grus i maskinen og så mistillid. Selvfølgelig vil det ikke lykkes – men de er med til at fastholde et billede af, at der stadig hersker uenighed, og at grundlæggende fakta kan tilbagevises.


Der er brug for en folkelig konsensus om problemernes omfang og en parathed til at lade sig involvere i konstruktive klimahandlingsplaner. Absolut ikke i stivnakket og useriøs retorik.

Den største fare er nok, at forvente, at der kommer nogen og løser klimakrisen for os.


 

København

Lokalgruppen i København havde besluttet at argumentere for flere borgerting. De mente at resultaterne fra det første borgerting talte deres tydelige sprog: Når ”almindelige” mennesker – dvs. menige borgere uden direkte erhvervsinteresser og uden fastlåste politiske holdninger – får tilført viden og indsigt, er de parate til primært at tænke i langsigtede baner og almene behov – sekundært at tilgodese egne og kortsigtede behov.












 

 

 

Problemet er, at selvom politikerne klappede, da borgertinget kunne fremlægge 119 anbefalinger, ønsker de ikke at tage deres arbejde alvorligt. Rent ud sagt gider de ikke bruge tid på tingets konklusioner. Altså: Knyt sylten!

 

Lokalgruppen opførte en et drama, hvor dronningen overdrog magten til ”folket”, som straks udsmykkede soklen af rytterstatuen på Slotspladsen med en frise af borgere fra mange erhverv.

Senere involverede lokalgruppen publikum og fik arrangeret mindre samtalegrupper med opfølgende afstemninger om forskellige valgmuligheder.


Vi var glade for, at vi næsten hver dag havde nye vandrere med, hvilket gav anledning til nogle rigtig gode snakke - dagslange samtaler! Mange steder blev vi budt velkommen et par kilometer uden for det aftalte mødested af elever og/eller forskellige klima engagerede folk - så vi ankom i flot stil.


Klimakaravanen har, sammen med jer samarbejdspartnere, faciliteret en vandrende højskole med folkelig inddragelse om klimaproblematikken. Trods en del udfordringer, træthed undervejs, et stramt program, har vi fået en styrket oplevelse af, at dialog og kontakt mellem mennesker er vejen frem og at en bæredygtig omstilling må komme nedefra.


JA, det gælder livet!


 

Alt i alt


 

Disse nedslag er blot lille udsnit fra Klima-Karavanens tur. Vi mødte utrolig megen hjælpsomhed og forståelse for, hvad klimakampen også handler om: At gå fra hus til hus – fra dør til dør og fortælle, at vi skal lytte til videnskaben, tage arbejdstøjet på og finde modeller for et bæredygtigt samfund. Vi skal give visionerne frit løb og både turde se ned i det sorte kaos, som den globale opvarmning er i færd med at skabe, og også ind i en fremtid, hvor vi forbruger med måde og respekterer den natur, som kan genoprette de skader, som vi forvolder.

 

Den vandrende højskole bestod af alle de fine aften arrangementer som beskrevet - men naturligvis også af folk der vandrede. Fra Esbjerg til første stop, Bramming, var vi en mindre gruppe, andre dage flere eller færre. Vi havde nok forventet flere på landevejene, men konceptet var, at man kunne gå med en dag - eller flere.

fra klimaengagerede foreninger - vi siger tak 

Klima-Karavanen har fået stor opbakning


Mellemfolkeligt Samvirke

Klima-Karavanen er et fantastisk projekt, drevet af den frivilligånd, der gennem tiden har været med til at rykke os som samfund.

Et stærkt og konstruktivt opråb til magthaverne, der ligger helt i tråd med Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde

-------------------

Greenpeace

Dejligt initiativ som Greenpeace støtter helhjertet op om. Det er vigtigt, at vi alle er med til at vise politikerne, at der er en bred folkelig opbakning til en ægte grøn omstilling af vores samfund.

------------

Århus mod Krig og Terror

- støtter Klimakaravanen.

Der er en kendt sammenhæng mellem krig og klimaforandringer. Både at klimaforandringer fører til nye konflikter og krige, og at krig er klimaødelæggende med en enorm co2 belastning.

Dertil kommer, at den nuværende oprustningsbølge bruger de ressourcer, der skulle afsættes til klimaindsats.

For klimaets skyld, stop krige og oprustning!

For fredens og menneskehedens skyld stop klimaødelæggelsen!

---------------------

Rådet for Bæredygtig Trafik

- støtter Klima-Karavanen 2022, fordi vi ligesom karavanen tror, at danskerne er mere parate end politikerne til at gøre noget ved klimakrisen. Transporten er et svært område, men bæredygtig transport findes, og hvis den prioriteres, så kan områdets relativt store klimabelastning reduceres ret hurtigt uden store personlige afsavn. Ren luft uden støj; cykler og grøn kollektiv transport, der glider afsted, og tid, der bruges fornuftigt, er gode ting, der skal ud og blive brugt. Det kan karavanen bl.a. være med til at sætte på dagsordenen.

--------------

Det Fælles bedste

Det er dog et dejligt initiativ, I dér har taget. Borgerbevægelsen Det Fælles Bedste støtter fuldstændig op bag jeres vigtige initiativ, Klima-Karavane 2022.

Vi tror det er helt afgørende at få mobiliseret meget bredt i befolkningen for at vise politikerne, hvor mange det i virkeligheden er, som er dybt bekymrede om

klimakrisen og de manglende handlinger fra politikerside. Og for at få mange flere til at begynde at handle selv - lokalt og i større samlede fællesskaber - og til sidst som en samlet borgerbevægelse, der omstiller i praksis.

----------------

Arternes Ambassade

Biodiversitets- og klimakrisen hænger sammen og skal løses samlet.

Der skal være langt mere plads til levesteder for vilde borgere uden personnummer. Mennesket må lære symbiose frem for evig konkurrenceog vækst på andre arters bekostning.

Arternes Ambassade går med i klimakampen - osse for at støtte det artsrige fællesskab

-------------------

Foreningen Klimabevægelsen I Danmark

- støtter op om alle arrangementer, som har til formål at vise den folkelige opbakning til en hurtig grøn omstilling, og ønsker

Klima-Karavanen god vind på turen.

-------------

Andelsgaarde

Andelsgaarde bakker op om Klima-Karavanen og hilser enhver form for folkeligt engagement i klimakrisen velkommen.


Bedsteforældrenes Klimaaktion
Albertslund

Klimakrisen er både lokal og global og det er løsningerne også.

Albertslund har en klimaplan, som er ambitiøs, men er det nok? Globalt rammes det globale syd i meget højere grad af klimakrisen end her hos os, selvom det er den rige del af verden, der er ansvarlig for de største udledninger af klimagasser.

---------------

Danske Studerendes Fællesråd

DSF støtter op om, at der er brug for klimahandling. Det handler ikke kun om grønne teknologier, men også om hvordan vi kan tænke bæredygtighed bredere.

------------------------

AnsvarligFremtid

- ser det som endnu en vigtig markering af den brede folkelige opbakning til at øge klimahandling nu.

-----------------------

Ingeniørforeningen i Danmark

IDA støtter varmt op om projektet

Klima-Karavanen 2022, som vi mener er et godt projekt til at samle folk i hele landet om at synliggøre den folkelige opbakning til grøn omstilling af vores samfund.

Klima og grøn omstilling står meget højt på IDAs politiske dagsorden. En stor del af vores 140.000 medlemmer, der studerer og arbejder indenfor STEM fagene, arbejder netop med at udvikle og implementere løsninger der skal realisere den grønne omstilling i alle dele af samfundet.

-------------------

Højskolebevægelsen

Højskolerne bakker stort op om

Klima-Karavanen på deres vigtige færd.

Bæredygtighed er et af Højskolernes primære indsatsområder og derfor glæder det os at Klimakaravanen vil samle folk om den vigtige sag i hele landet.

----------------------

Kommunernes Landsforening

Der er brug for flere fællesskaber, hvor der kan handles for klimaet og derfor er der stor opbakning fra KL til Klimakaravanen 2022. Stort set alle kommuner arbejder med klimaomstillingen i projektet DK2020, der sikrer lokal efterlevelse af Parisaftalens mål. I det arbejde er borgernes deltagelse helt centralt. Klimaforandringerne og den omstilling, der skal ske, kommer til at påvirke byer, landskaber og lokalsamfund og derfor skal borgerne kunne tage del i hvordan den lokale omstilling skal se ud. Vi håber, at karavanen gennem en række kommuner, fra Esbjerg til København, også får lejlighed til at tage kommunernes klimainitiativer i selvsyn.

--------------

Fiskerhavnens Venner

- arbejder for at bevare den gamle fiskerhavn i Københavns Sydhavn og det tilhørende grønne område Stejlepladsen, som grænser op til Natura 2000-området Kalvebodløbet. Vi bakker op om Klima-Karavanen fordi byernes grønne og blå åndehuller er vitale i kampen for mennesker, dyr og klima.

--------------

Fremtidens Aalborg

- støtter Klima-Karavanen 2022, fordi vi også ved, at det er nødvendigt med et alternativ til de motorvejsdrømme, der er en trussel mod vores fælles livsgrundlag og mod den natur, vi er en del af. Der findes bæredygtige alternativer til motorvejsdrømmene, og de koster ikke en jordklode at gøre til virkelighed.

--------------

Øko-net

Fin idé.



Oxfam IBIS 

- kan bestemt anbefale afholdelsen af

Klima-Karavanen i 2022.

 Det er et vigtigt initiativ i forhold til et spørgsmål, der er helt afgørende for klodens fremtid. Vi bakker helt op om det fine arbejde.

---------------------

Cyklistforbundet

- arbejder for at få flere til at cykle mere til gavn for folkesundhed og trafikkens belastning af miljøet. Med over halvdelen af alle bilture ud og hjem på under 10 km, er der et enormt potentiale for en målrettet indsats mod klimaforandringerne. Cyklistforbundet bakker op om Klima-Karavanen og vil arbejde for på de enkelte etaper at manifestere cyklingens potentiale i indsatsen mod klimaforandringer.

----------------------

Svanholm Storkollektiv

Vi støtter varmt op om Klima-Karavanen 2022.

Alt hvad der kan få rusket op i arbejdet med klimaet er vigtigt.

Det er ikke kun Christiansborg, der skal i gang – Vi skal alle engageres. 

Et bredt initiativ som bevæger sig igennem hele landet er en rigtig god idé.

Det kommer til at gå ud over os alle sammen, hvis vi ikke finder et fælles fodslag til at standse klimakrisen.

God vind 

--------------

Albertslund Verdensmål Center

Klima-Karavanen - selvfølgelig! For hvad er alternativet til at engagere sig i klimaet?

---------------

TID TIL FRED - aktiv mod krig

- bakker op om Klima-Karavanen 2022.

Militær, militærøvelser og krig betyder mennesketab og miljø-svineri i en nærmest ubeskrivelig grad. Kampen for miljøet går hånd i hånd med kampen for en verden der lever i fredelig sameksistens med hinanden og med naturen.

----------------------------

NOAH

JA! NOAH støtter fuldt ud, at Klima-Karavanen 2022 finder sted.

Det er et flot initiativ. Hvert skridt gælder.

--------------------

Klima Påmindelsen

Der findes ikke noget, der er vigtigere end at minde både politikere og resten af befolkningen om, at den globale opvarmning  kræver øjeblikkelig og målrettet handling.

Stor tak til Klima-Karavanen - måtte turen blive fyldt med gode oplevelser.

---------------------

Ghana Venskab

Klima-Karavanen sætter fokus på fokus på det folkelige engagement i klimasagen og giver os mulighed for at debattere, hvordan vi kan omstille vores levevis og infrastruktur. Vi tror på betydningen af det folkelige engagement og derfor støtter Ghana Venskab Klimakaravanen.

-----------------

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen

- støtter Klima-Karavanen 2022 fordi:

At anlægge en ny motorvej over Egholm trækker i den gale retning i forhold til Danmarks klimamål. Alene i byggefasen vil arbejdet udlede 300.000 tons CO2. Dertil kommer, at den daglige bilkørsel vil vokse, når vejen er færdig, med øget naturødelæggelse, støj og CO2-udledning som konsekvens.

-------------

Økologisk Byggeri

For en som også har været på arbejdsløsheds march engang i fortiden!

Går jeg ind for støtte helt klart 🕶

Fornyet Energi.


Læger for Klimaet

- bakker op om Klima-Karavanen .

Klimakrise er sundhedskrise allerede nu – i Danmark og globalt  – JA- det gælder livet.  Klima-Karavanen er et stærkt folkeligt opråb til lokal- og landspolitikerne om at der skal klimahandles nu.

-----------

Den grønne Ungdomsbevægelse

Politikerne nøler, men borgerne handler! Det viser Klimakaravanen os. Det er et smukt borgerdrevet initiativ, som kræver radikale grønne forandringer nu. Vi ved fra historien, at vi sammen, med vores kroppe og stemmer, kan skabe vigtige positive forandringer. Bak op om Klimakaravanen - det gør vi.

------------------

Forfattere ser grønt

Vi er så imponerede over jeres arbejde, og vi bakker hundrede procent op! Vi befinder os i en ekstrem situation: Den sjette masseuddøen! Forskerne kalder vores tid The end game. Det er meget dystert. Intet er vigtigere end det arbejde, vi gør nu for at mindske omfanget af katastrofen. Jeres indsats er uvurderlig. TAK!

-----------

NEJ til Oprustning 

JA til en Bæredygtig Sikkerhedspolitik

Vi ønsker at gå op imod de konfliktskabende trusler, som også klimakrisen og verdens eskalerende ulighed udgør.

Vi opfordrer til, at man begynder at tale om, hvad de militære milliarder ellers kunne bruges til i en tid, hvor vi alle er truet af klimakrisen. Millioner af mennesker mangler rent vand og ordentlig mad, og alt for mange steder er man allerede for sent ude med omstillingen til grøn energi.

NtO hilser derfor Klima-Karavanen velkommen i dens bestræbelser på at synliggøre en bred tilslutning til kravet om klimahandling.

-----------------

Amager Fælleds Venner

Klima-karavanen er et vigtigt initiativ, der samler mange forskellige grupper og enkeltpersoner rundt omkring i landet, som ønsker handling mod den alarmerende klimakrise og biodiversitetskrise. Det kan vi kun støtte. Kampen for vores natur og biodiversitet er tæt forbundet med kampen mod klimakrisen. De to kriser skal løses sammen.

----------

FredsVagten ved Christiansborg

- støtter hermed Klima-karavanen.

Krig og ødelæggelse af planeten er forbundne størrelser, og jo tættere vi arbejder sammen for at forebygge katastroferne, jo bedre.

Fred og klima - samme kamp!

Kvindefredsnetværket, Kvinder i Sort

- bakker meget gerne op om karavanen.

--------------

Omstilling NU

Omstilling Nu bakker meget gerne op om det fine initiativ, Klima-Karavanen er. Ligesom jer ønsker vi at nå ud til alle borgere, og inspirere til, hvordan den enkelte familie og det enkelte individ kan være med til at gøre en forskel for klimaet og en bæredygtig omstilling.

Klima-Karavanen er en god måde at synliggøre, hvor mange vi er, der ønsker reel grøn omstilling - nu.
Tak for initiativet. Vi bakker op

-------------

Økologisk Byggeri

For en som også har været på arbejdsløsheds march engang i fortiden!

Går jeg ind for støtte helt klart 🕶

Fornyet Energi.